Hjælp til vægttab & Hjertevenlig kost

Hvis jeg gerne vil have hjælp til vægttab – hvad kan jeg forvente?

Du kan forvente at:

  • Jeg arbejder sammen med dig, om at nå de mål som er vigtige for dig.
  • Vi, du og jeg, arbejder ud fra det der giver mening i din hverdag, lige nu.
  • Vejledningen bliver skræddersyet til dig og dine behov.

Det kan f.eks. være:
Opskrifter specielt til dig og din familie, en kostplan specielt til dig og naturligvis en vejledning som du kan bruge i forhold til det mål, du har sat dig. Fokus på vaner og forandring handler ikke altid om, viden om ernæring eller forslag til kostens sammensætning. Vi kan arbejde med Mindful spisning eller en anden vej, som hjælper dig. Det kan også være vejledning sammen med de mennesker der betyder noget for dig.

Som en del af forløbet, tilbyder jeg naturligvis:

  • Vejning
  • Taljemåling
  • Måling af muskelmasse
  • Måling af fedt%
  • Udregning ad hvilestofskifte
  • Beregning af næringsbehov, når du ønsker vægttab
  • Beregning af næringsbehov, når du ønsker vægtvedligeholdelse.

Kort sagt: Du kan forvente en PERSONLIG vejledning.

Kostvejledning til par

Det er mange gange lettere, når man er to om at arbejde med en sundere livsstil, især når man bor sammen, køber ind, laver mad og spiser sammen. Der er større chance for at den sundere stil holder i længden, når man er to om det – når man er to som støtter og hjælper hinanden, under og efter kostvejledningen.

Hvis I skal støtte hinanden, skal omdrejningspunktet i kostvejledningen, være nogenlunde det samme.

Det er en god ide’ at I begge er åbne og ærlige overfor hinanden under kostvejledningen og derhjemme. På den måde får I begge størst udbytte af min vejledning.

Min Diætist tilbyder parforløb ved ønske om sundere kostvaner og hjælp til vægttab.

Parforløb er for kærestepar, venner, forældre og barn – kontakt mig og hør mere

Du kan se priserne her

Jeg glæder mig til at hjælpe jer.

Mange hilsner

Helle, Min Diætist

Anne og Elmar valgte at få kostvejledning som par, hos Min Diætist.

“Min kæreste og jeg har gået sammen til konsultationer ved Helle for at få hjælp til at få mere styr på vores madvaner. Min kæreste ville holde vægten men var usikker på hvor meget hun havde brug for i løbet af dagen og manglede råd til ikke at gå “sukkerkold” imellem måltider. Jeg selv havde lyst til at smide et par kg uden at tænke på det som kur, men at lave små ændringer i min kost for at få et vedvarende vægttab. 

På trods af at vi havde forskellige ønsker var Helle god til at få vores ønsker skruet sammen til individuelle programmer, men med udgangspunkt i at vi bor jo sammen, så vi handler og spiser sammen. Det handler ikke kun om mad da Helle er god til at lytte og tager højde for de ting som foregik i vores liv imens vi var i et forløb hos hende. 

Vi har været meget tilfredse med vores par forløb hos Helle og giver hende vores bedste anbefalinger.

Anne & Elmar”

Anja henvendte sig til Min Diætist i foråret, her kan du læse om Anjas forløb.

“Jeg valgte, at kontakte Helle da jeg ikke kunne kontrollere min vægt længere. Mangel på overskud gjorde, at jeg ikke orkede de til tider ekstreme kure, jeg normalt benyttede mig af; ingen kulhydrater og sukker kunne være en af dem. Da Helle og jeg havde talt sammen, lavede Helle en kostplan til mig, ud fra mine ønsker og vaner. Der skulle byttes rundt på forholdene på tallerkenen og tilføjes en del kulhydrater, hvilket gjorde mig meget glad, da jeg rigtigt gerne vil spise kartofler, pasta og ris :0) Mit forløb begyndte i marts, og nu 7 måneder senere har jeg tabt 10 kilo og jeg har lært at spise lidt af det hele uden at vægten stiger igen. Jeg har fået et sundt forhold til mad og jeg har ikke længere dårlig samvittighed over at spise kulhydrater :0) Jeg vil varmt anbefale andre at tage kontakt til ‘Min Diætist’!”

Mange hilsner
Anja, 38 år

Anni opsøgte Min Diætist, herunder kan du læse hvad der kom ud af det.

“Jeg har prøvet alle tænkelige kure med svingende succes – dog endte det altid med tilbagefald til gamle vaner og med et par ekstra kilo i forhold til startvægt, jeg kender en del til sund kost og kalorieindholdet i diverse madvarer.

Jeg fik stor hjælp af Helle i forbindelse med vægttab – ikke en ny kur, men en livsstilsændring og for første gang i flere år er jeg under 90 kg. Jeg taber mig stødt og roligt også selvom at jeg har sluppet vejning m.m. hos Helle for flere måneder siden. Det er fantastisk og samtidig stiger energi og humøret – Tak Helle, for at spore mig i den rigtige retning.”

Anni, 53 år

Min nye livsstil, starter med….

et ønske om at ændre vaner, dvs. både dine bevidste eller ubevidste vaner.
De bevidste vaner er ”synlige” for dig, og derfor mest nærliggende at kaste sig over først….

Men hvad med de ubevidste vaner? Det er typisk vaner, som er så indgroede, i det du gør, måden du lever på, at de mere eller mindre, er en del af din identitet – altså det du gør eller undlader at gøre, uden at skænke det en tanke….

Det er ofte her, en ændring af vanen virkelig batter noget. Men, hvordan ændrer man en vane, som ikke er bevidst?

Her kan Min Diætist hjælpe dig, med at finde frem til de ubevidste vanemønstre og hjælpe dig med at opbygge nye vaner. Den arbejdsmetode vi, du og jeg, tager i brug – er den der virker bedst for dig.

Hvis du arbejder bedst med en kostplan og viden om sundere mad – til lige præcis din situation? Så er det der vi tager fat!

Hvis du arbejder bedst med at have fokus på dine vaner og hvad der ligger til grund for dem – Så er det der vi tager fat!

Hvis du har brug for at ændre ”arbejdsmetode” under vejs – så gør vi det.

Velkommen til PERSONLIG vejledning hos Min Diætist.

Motivation

”Jeg ved godt at jeg kunne spise sundere og motionere oftere, MEN…”

Alle kender det. Det kan være udfordrende at ændre vaner. Grunden er at vi har det bedst, når alt er velkendt og trygt. På den måde er det lige som om, vi kender os selv. Vores omgivelser er også hurtige til at reagere, hvis vi ændrer på vores vaner eller udseende: ”Gud! Har du ikke tabt dig?!” eller ”Nåh, hvad laver alt det grøntfoder i din madkasse? Er det din kones madkasse?” eller hvis man takker høfligt nej til kage: ”Årh, et lille stykke skader vel ikke?” Så jo, vores omgivelser og vores egen trygge hverdag, kan gøre det udfordrende at ændre vaner og holde fast i dem – og det er naturligt.

Når du tænker ”Jeg ved godt at jeg kunne spise sundere og motionere oftere”, så har du taget det første skridt til, at noget kan gøres. Hvis du rykker dig fra ”noget kan gøres” til ”noget må gøres” – så er du klar. Jeg har indgående viden og erfaring, som kan ”rykke dig fremad” og motivere dig, til at nå dine mål.

Når du har opnået dine mål, kan jeg hjælpe dig med at fastholde de nye gode tiltag.

Nu har jeg tabt mig – og hvad så?

Du har tabt dig, ved at spise sundt og har måske motioneret også.

Men hvad så?

Hvordan holder man så vægten efterfølgende? Hvad skal man spise? Eller hvad er OK at spise? Og hvad med motion?

Tanken om, at kiloene bare ryger lige så stille på igen – lige som sidst…..

Min Diætist kan hjælpe dig med at finde balancen, så vægten ikke stiger og så du ikke behøver at leve så restriktivt, som da du tabte dig.

Har du taget på pga. overgangsalderen?

Mange kvinder oplever vægtøgning i overgangsalderen.

Jo ældre vi bliver, desto lavere bliver vores stofskifte.
At vedligeholde sin vægt kan være hårdt arbejde og det kræver en oprigtig indsats og masser af vilje.
Vægtøgning i overgangsalderen behøver ikke at blive et stort problem.

Min Diætist kan hjælpe dig med at tage kampen op mod kiloene – og give dig redskaber, så du aldrig behøver at tage på igen!

På den måde kan du komme igennem overgangsalderen og føle dig godt tilpas, langt ind i dine gyldne år.

Vægttabet var gået i stå.

Mit vægttab var gået i stå efter at have tabt 10 kilo. Jeg havde kæmpet i to måneder uden at tabe et gram – meget frustrerende.

Jeg fik en tid hos Helle, og fik en kostplan at følge til de sidste fem kilo. Derudover råd om, hvilken form for motion, jeg skulle dyrke.

Vi sammensatte kostplanen ud fra Helles viden og mine ønsker, og den fungerede: Jeg tabte med det samme to kilo og et par uger efter et kilo mere, så nu mangler jeg kun få kilo.

Jeg kan varmt anbefale Helles vejledning og vil kontakte hende igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

Vh, Irene Josefsen

Hjertevenlig kost

Hvis du har for højt kolesteroltal eller hjerte-kar-sygdom, spiller maden en væsentlig rolle. Hjertevenlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom. Derfor er det en god ide’ at arbejde med din kost og evt. bevægelse.

Den rigtige mad og bevægelse i hverdagen er effektiv og har stor indvirkning på din sundhed og dit kolesteroltal. Hvis du arbejder med dine spisevaner, opnår du sænkning af det skadelige LDL-kolesterol.
Hjertevenlig kost virker forebyggende på hjerte-kar-sygdom – også når du ikke kan se det på kolesteroltallet. Hjertevenlig kost er hverken at være kedelig eller besværlig at lave. Som regel kræver det ganske få ændringer i din mad.

Min Diætist kan give dig viden og råd til, hvordan DU helt konkret, kan gøre DIN hverdag mere hjertevenlig. Min Diætist kan guide dig til at træffe de valg, som batter noget på lang sigt og udarbejde en kostplan, hvis du ønsker det. Du får opskrifter på velsmagende mad, som inspiration til din hverdag.

(Billedet til højre er et modelbillede)

Rasmus opsøgte Min Diætist pga. forhøjet blodtryk.

Rasmus opsøgte Min Diætist pga. af sin sygdom, som giver forhøjet blodtryk. Han ønskede at få rådgivning og vejledning i, hvordan han kunne sammensætte kosten, for at få et lavere blodtryk. Rasmus ønskede en konsultation med kostplan og ville herefter arbejde videre med kosten selv. Herunder kan du læse Rasmus’ e-mail til Min Diætist en uge efter konsultationen.

“Hej Helle.
Beklager det sene svar, men jeg er først lige kommet hjem fra ferie.
Jeg har lige tjekket kostplanen og opskrifterne og jeg glæder mig til at komme i gang.
Jeg synes forløbet har været rigtig godt. Det var dejligt at samtalen var så godt forberedt, og jeg sætter stor pris på opskrifterne, så jeg har noget inspiration til hvor man kan starte.
Jeg vender lige tilbage, hvis der er noget i tvivl om, men indtil videre vil jeg bare så tak for hjælpen.

Mvh Rasmus 22 år :)”

 

Livvidden ”skrumpede” og kolesteroltallet blev normalt.

Det hele startede faktisk med at sygeplejersken fortalte at mit blodtryk var en anelse i overkanten, min alder taget i betragtning. (Jeg er 70+, 180 cm høj og vejede på det tidspunkt 105 kg). STOR DRENG.

Min læge sendte mig ind og få taget både EKG og blodprøver.

Resultatet var forhøjet kolesteroltal og forhøjet blodtryk. Blodtrykket klarer vi med medicin, og det kom meget hurtigt ned på et fint niveau. Men kolesteroltallet skulle der jo også gøres noget ved. Her var meldingen: DU SKAL TABE DIG!

Lægen henviste mig til diætist Helle Brøcher, som han havde et samarbejde med.

 

Jeg må indrømme at jeg blev glædeligt overrasket.

Til den indledende samtale medbragte jeg min kone, da en ”slankekur” til mig jo nok ville smitte af på hende også. Vi spiser jo populært sagt af den samme gryde.

Min frygt var i første omgang at det drejede sig om at tælle kalorier, veje alle typer mad og kun måtte få visse fødevarer. Der må jeg indrømme at min frygt blev gjort til skamme.

Det første Helle spurgte mig om var hvad jeg ville med en slankekur. Først og fremmest tabe mig, og dernæst få kolesteroltallet ned.

Helle spurgte også om der var nogen fødevarer jeg IKKE ville undvære. Den havde jeg ikke lige set komme, men OK: Min Roquefortost om morgenen ville jeg helst ikke undvære, og jeg ville også have frihed til at spise det samme som andre ved festlige lejligheder.

Ved hver konsultation fik jeg positiv respons og opbakning. Ved afslutningen var resultatet så at den STORE DRENG faktisk var skrumpet godt 15 kg. BMI var faldet fra 31,1 til 28, og livvidden fra 115 cm til 101,5 cm. Målet er nu at komme ned på ca. 85 kg som normal kampvægt.

Jeg kan varmt anbefale et besøg hos Helle Brøcher, men samtidig gøre opmærksom på at man også selv skal yde en indsats.

 

Niels W. Hansen

Du kan læse Niels’ anbefaling i fuld længde her.