Min Diætists Chili con carne

Print

Mandemad |

Til 2 personer
Ingredienser
1 spsk olivenolie
2 – 3 fed hvidløg, presset
300 g flanksteak (oksekød), i tern
1 stort løg, hakket
2 stk laurbærblade
2½ dl tomatjuice
1 dåse flåede, hakkede tomater
3 ds. Kidneybønner
½ tsk oregano
1 tsk kommen
1 – 2 tsk chili
Salt
peber

Hvidløg steges i olie. Oksekødet tilsættes og brunes ad to omgange. Tilsæt løg, laurbærblade, tomatjuice og flåede tomater. Bring i kog, og lad det simre ca. ½ time, til kødet er mørt. Tilsæt bønner og krydderier. Smag til med salt og peber.

Tip: Denne ret indeholder kun få grønsager. Der kan f.eks serveres med en tomatsalat, evt. med tynde skiver af rødløg og frisk koriander.

God fornøjelse
Min Diætist, Helle

Næringsindhold pr. person:
Energi: 1717 kJ (409 kcal), protein 32 g (31 E%), kulhydrat 40 g samt kostfibre 14 g (45 E%),
fedt 11 g (24 E%) heraf monoumættede fedtsyrer 5,3 g.