Det er vigtigt for mig at du føler dig i trygge hænder.
Derfor starter forløbet altid med en indledende samtale, hvor vi sammen finder frem til dine mål og hvilken vej vi skal gå.
Jeg ved at træerne ikke vokser ind i himlen og at realistiske mål er vigtige for et varigt resultat. Du får det bedre – og hvis du får medicin, vil du med stor sandsynlighed kunne skære ned på medicinen eller helt undvære medicin efter forløbet hos mig.
Kontakt mig hvis jeg skal besøge din arbejdsplads, sportsklub, mm.
Jeg er Medlem af
Din garanti for kvalitet og faglighed
Uddannelsen klinisk diætist er en statsautoriseret sundhedsfaglig uddannelse og derfor din garanti for, at kvaliteten af vores faglighed er i orden.
Fagligt selskab af Kliniske Diætister (FaKD), en del af Kost & Ernæringsforbundet (K & E). Forbundet og FaKD garanterer for uddannelsen, og du kan derfor være sikker på at jeg er anerkendt af andre instanser.
Du kan læse mere om Styrelsen for Patientsikkerheds besøg hos Min Diætist her.
En Klinisk Diætist har en dybdegående viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom. Uddannelsen som Klinisk Diætist er primært naturvidenskabelig med fokus på ernæringsrelaterede sygdomme, og den giver grundlaget for at kunne vejlede omkring hvordan den enkelte bør spise i forhold til sin overvægt, sygdom eller anden tilstand.
Tilskudsmuligheder til diætist
Langt de fleste kan få dækket deres behandlingsforløb via deres sundhedsforsikring eller pensionsordning.
Har du en sundhedsforsikring via dit personlige forsikringsselskab, pensionsordning eller via din arbejdsforsikring, kan du få dækket omkostningerne for din diætbehandling.
Dog er det forskelligt, hvor meget forsikringsselskaber giver i tilskud. Mange dækker det fulde beløb til diætbehandling, hvor andre giver et fast tilskud pr. konsultation, hvor du selv betaler restbeløbet. Vær opmærksom på at der er krav, du skal opfylde for at få tilskud.
Du skal kontakte dit forsikringsselskab for at få bevillingen inden du booker en tid hos en klinisk diætist.
Lægehenvisning/sundhedsforsikring
Nogle forsikringer kræver en lægehenvisning til en autoriseret klinisk diætist. Der ydes kun tilskud til diætbehandling af eller understøttende af anden behandling af diagnostiserbare lidelser, som eksempelvis PCOS, diabetes, kræft, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol o.lign. Desuden ydes tilskud til vægttab eller forbedring af ernæringstilstand, hvis BMI over 30 (svær overvægt) eller under 18,5 (undervægt).
Kontakt Min Diætist, når du har fået godkendt din bevilling. Det er et krav, at du booker hos en statsautoriseret klinisk diætist. Der ydes ikke tilskud til samtaler hos kostvejledere eller ernæringseksperter uden autoriseret uddannelse.
Medbring eller fremsend din bevilling ved første konsultation. Derefter kører alt automatisk. Min Diætist indberetter til din sundhedsforsikring og modtager afregning direkte.
Du skal derfor ikke gøre mere eller have penge op af lommen, med mindre, du skal betale et restbeløbet for diætbehandlingen.
Sygeforsikringen Danmark
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark kan du ligeledes få tilskud til diætbehandling af diagnosticerede lidelser og svær overvægt (BMI > 30) på samme vis som ved sundhedsforsikringer.
Når du er medlem af ”Danmark”, betaler du for diætbehandlingen fra start og får tilbagebetalt tilskuddet fra ”Danmark” efterfølgende. Indberetningen til Danmark sker også automatisk. Oplys ved første konsultation, at du er medlem af ”Danmark” og gerne hvilken gruppe, du tilhører.
Når du er medlem af Sygesikringen Danmark, sørger jeg for indberetningen.
Du kan se her, hvad ”Danmark” dækker.
Her ydes også kun tilskud til diætbehandling ved en statsautoriseret klinisk diætist.
OBS! Du kan kun modtage tilskud fra enten Sygeforsikringen Danmark eller dit forsikringsselskab. Der ydes kun tilskud fra én instans per konsultation.
Undersøg dine muligheder for tilskudsberettiget diætbehandling/ kostvejledning allerede i dag!