Lørdag d. 3. oktober gik turen til Mols Bjerge, nærmere bestemt Bogensholm Hovedgaard. Et konferencecenter som er en bygning med historie. Det ligger utroligt flot i Mols Bjerges frodige natur.
Parkinsonforeningen havde engageret mig til at holde foredrag på et tresages Inspirationsophold for mennesker som for nyligt havde fået konstateret parkinsons sygdom og deres ægtefæller. Der var 12 kursusdeltagere. Alle meget interesserede i, hvad kosten kunne gøre for dem.
Vi gennemgik kort, noget omkring hvad videnskaben har fundet frem til. Derefter noget mere konkret om, hvad den enkelte kan gøre med mad og fysisk aktivitet.
Konklusionen er at, vi desværre ikke ved meget om kostens indflydelse.
Det eneste videnskaben indtil videre, kan bidrage med, er at et stabilt blodsukker, omega-3 fra fisk og fedtrige frø kan have en positiv indflydelse.
Budskabet til tilhørerne denne dejlige, solrige lørdag, var at gøre de ting, som man har lyst til – spise varieret, ikke for meget og være fysisk aktiv og nyd livet.