Mad-myternes ABC – Min Diætists første foredrag i Sundhedsfokus.

Print

Min Diætist |

Torsdag d. 19. maj havde jeg, for første gang inviteret til foredrag, som foregik i Sundhedsfokus.

I Sundhedsfokus har jeg klinik sammen med fysioterapeuter, børnefysioterapeut, jordemødre, psykologer, ergoterapeut, fodterapeut og zoneterapeut.

Emnet ”Mad-myternes ABC”, udsprang af en undren og nysgerrighed, ikke kun hos mig selv som fagperson, men også fra bl.a. mine klienter omkring alle de ting vi kan læse i medierne om den ene og den anden fødevare, der ”lovprises” som ”løsningen” på dårligdom.

Da der på et møde for husets behandlere, blev lagt op til, at vi skulle i gang med et tilbagevendende koncept, med billige foredrag fra husets behandlere, slog jeg til som den første 😊

Til foredraget havde jeg undersøgt hvorvidt der var noget om snakken, hvad angår nogle af de ”trends” som man kan finde i medierne i øjeblikket:

  • Skal man holde sig fra gluten?
  • Er det sundere at drikke havremælk end komælk?
  • Bliver man hurtigere slank ved at drikke æblecidereddike?
  • Er søde kartofler sundere end almindelige kartofler?
  • Er et glas rødvin om dagen sundt?
  • Er kokosolie sundt?
  • Er kål ”det nye vidundermiddel”?

 

Tilhørerne var heldigvis lige så optagede som jeg af, at finde ud af, om ”der er noget om snakken”.

  • Noget var overraskende, som f.eks. at et glas vand med 1 spsk æbleeddike, i forbindelse med et måltid forlænger mæthedsfornemmelsen.
  • Andre spørgsmål, som f.eks. Er et glas rødvin om dagen sundt? – kendte vi svaret, selv om det kan være lidt nedslående, at rødvin ikke er sundt 😊

Vi talte om, at vi skal være opmærksomme på, hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet. Det kan være svært at ”skille skidt og kanel” fra hinanden.

– Hvad er sundt og hvad er bare en myte – eller hvad kan risikere være direkte sundhedsskadeligt?

Jeg vil gerne sige tusind tak for en dejlig aften sammen med tilhørerne i Sundhedsfokus d. 19. maj – det er rigtig dejligt at mærke, at emnet madmyter, ernæring og sundhed er vigtigt – og noget som har stor interesse 😊

Mange hilsner

Helle, Min Diætist