Glædelig jul og godt nytår fra Min Diætist.

Print

Min Diætist |

Min Diætists julebrev har siden klinikken åbnede i 2016, været en tilbagevendende tradition.

Som årene før, er julebrevet er et tilbageblik på året der gik og de begivenheder der har været siden sidste december.

 

Allerførst vil jeg gerne ønske dig og dine kære en rigtig glædelig jul og et dejligt nytår.

År 2023 har været et stille år for Min Diætist. Det har været selvvalgt og har handlet om, at komme tilbage til et normalt arbejdsliv, efter en hjernerystelse i oktober 2022 og senfølger efter hjernerystelsen. Det har været nødvendigt, at tage tingene i et tempo, hvor tingene var håndterbare.

I dag er jeg igen i gang med det, som jeg brænder rigtig meget for – nemlig arbejdet med mine klienter og hjælp til de udfordringer klienterne henvender sig med hos Min Diætist. Jeg er også tilbage på arbejdet på Aalborg Universitetshospital.

I løbet af 2023, har jeg tilbudt online-kost- og diætvejledning. Hvilket har vist sig at være en succes. Jeg har vejledt nye klienter i både ind- og udland – det er nemlig det gode ved onlinevejledninger – de kan foregå, uanset hvor i verden du befinder dig.

Udfordringerne som ”online-klienterne” har henvendt sig med, er stort set de samme, som ”face-to-face-vejledningerne” i klinikken har været; f.eks. hjælp til antiinflammatorisk kost, til vægttab, hjælp ved forstyrret spisning, sportsernæring til teenagere og voksne – også elitesportsudøvere. Desuden klienter med irritabel tyktarm, forhøjet kolesterol og fødevareallergi. Online-forløbene giver mulighed for at få en bodyskanning i Sundhedsfokus, hvis man har mulighed for at komme forbi – ellers giver jeg rabat, således at klienten selv kan få lavet en bodyskanning uanset hvor han/hun er i verden.

Udover nye online-klienter, har jeg haft ”face-to-face-vejledning” med klienter som allerede var startet i diætbehandlings- og kostvejledningsforløb i 2022.

Det har været rart at kunne starte klinikken Min Diætist op igen, i mit eget tempo.
I 2024 er klinikken igen ”oppe i normalt tempo”.
Jeg har “face-to-face” vejledninger for alle igen- -og da online-vejledningerne viste sig at være en stor succes, fortsætter Min Diætist naturligvis med dette tilbud.

Læs mere her: Min Diætist – Vejledning med fokus på dine behov, dine vaner & dit liv. Pop-up tilbuddet på hjemmesiden.

I SUNDHEDSFOKUS har jeg mange sundhedsfaglige kolleger. Vores fag strækker sig fra fysioterapeut, personlig træner og kostvejleder, klinisk diætist, psykolog, ergoterapeut, fodterapeut, børnefysioterapeut og kranio sakral terapi til jordemoder.

Det allervigtigste ved det sundhedsfaglige fællesskab, er at vores klienter nyder godt af, at vi kan tilbyde flerfaglige forløb med sammenhængende behandling. Vi bruger hinandens ekspertiser til at hjælpe DIG med DINE udfordringer.

I SUNDHEDSFOKUS arbejder jeg bl.a. tæt sammen med Personlig Træner og Kostvejleder Mette Kristensen se mere her.
Vi hjælper hinanden med hhv. trænings-, kost- og diætvejledningsforløb, så du kan få den bedste vejledning, både indenfor træning og ernæring/ diæt.

 

Julen og nytåret nærmer sig med hastige skridt – Pas godt på dig selv når du er ude at gå, løbe eller cykle 😊
og husk reflekser og cykelhjelmen 😊

Jeg vil glæde mig SÅ MEGET til vi ses i det nye år 😊

Min Diætist åbner klinikken på SUNDHEDSFOKUS, efter nytår d. 2. januar OG HAR ÅBENT FOR KONSULTATION FOR ALLE 😊

Jeg ønsker dig og dine kære en rigtig dejlig jul og lykkeligt nytår.

 

Mange jule- og nytårshilsner

Helle Brøcher, aut. klinisk diætist SD