MIN DIÆTIST FYLDER 3 ÅR

Print

Min Diætist |

Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort.

Klinisk diætist Helle Brøcher valgte at blive selvstændig i 2016, efter 22 år som klinisk diætist på hospital.

D. 1. juni 2019 fejrer Min Diætist 3 års fødselsdag, som diætistklinik på Aalborg Sportshøjskole. Jeg udvikler fortsat vejledningsmateriale og kostplaner, specielt, lige præcis så det passer til den enkelte klient. Omdrejningspunktet omkring et kostvejledningsforløb hos Min Diætist, er altid den enkelte klients behov og de udfordringer, som klienten har brug for sparring omkring..

Arbejdet sammen med mine klienter, giver mig rigtig meget energi og arbejdsglæde, også når jeg arbejder 40 timer i klinikken Min Diætist, ved siden af mit arbejde på Aalborg Universitetshospital.

Det er virkelig tilfredsstillende for mig, at møde glade, motiverede og tilfredse klienter – det giver ”blod på tanden” til at gøre forskel for dem. At jeg kan hjælpe mine klienter med at holde motivationen, når det er svært, f.eks. når de gamle vaner begynder at presse på, betyder rigtig meget for mig.

Jeg taler altid med mine klienter om muligheden for at fysisk aktivitet kan inddrages i forløbet hos mig. Enten rådgiver jeg omkring motion og bevægelse eller kan tilbyde en personlig træner ved siden af forløbet hos mig, hvor træningen f.eks. foregår på SPH Gym, som er Sportshøjskolens fitnesscenter, beliggende samme sted.

Med hilsner
Helle Brøcher, diætistklinikken Min Diætist