Naturens skatkammer i august

Print

Min Diætist |

Jeg synes det giver frirum og mulighed for at ”komme i kontakt med sig selv”, når man går i naturen, og kommer væk fra larm, pres og stress, som er en stor del af mange menneskers hverdag. Jeg holder meget af at gå i naturen – og gør det så ofte jeg kan. Der er så smukt og fredfyldt derude.

Når jeg går i naturen i august, bliver jeg ofte forbløffet over hvor mange vilde bær og anden frugt, der er at finde.

Det er et helt skatkammer af dufte, farver, smage, for ikke at tale om vitaminer, antioxidanter og andre antiinflammatoriske stoffer.

Hvorfor ikke bruge de vilde bær og frugter til marmelade og saft?

På min gåtur til Østerådalen, her i weekenden, fandt jeg hyben, hyldebær, brombær, vilde æbler, blommer og mirabeller. Lige egnede til sylteglassene. Inden det bliver til marmelade, ligger der et stykke arbejde forude, men jeg synes det er hele besværet værd.

Ja, der skal sødes med sukker, honning eller noget andet sødt, for at det bliver godt – her må du smage dig lidt frem, fordi smag er forskellig og syreindholdet i frugt og bær er forskelligt.

Brug en standard-sylteopskrift, det gør det lidt nemmere at arbejde med.

Brug f.eks. kanelstænger, vanilje, kardemommekapsler eller den smag du synes om.

  • Hvis den vilde frugt er for sur, kan du med fordel supplere med almindelige æbler 1 : 1.

Hvis du tænker at det er meget arbejde sylte selv – så nyd din gåtur i naturen – og køb dig til en god marmelade…

  • Eller køb blommer, æbler og anden frugt på torvet og lav din yndlingsmarmelade af det.

Rigtig god fornøjelse.

Mange hilsner
Helle, Min Diætist